Denne opgave træner din evne til kognitiv fleksibilitet. Det betyder at du øver dig i at flytte dit fokus bevidst og opdage hvordan dine tanker, følelser og kropslige reaktioner hænger sammen.
Formålet er ikke at fjerne negative tanker, men at lære at skifte perspektiv og opdage at du har et valg i hvordan du forholder dig til det der sker i dit liv.
Sådan laver du opgaven
Du starter med at blive opmærksom på dit fokus.
Løft din højre arm i cirka 30 sekunder og tænk på noget negativt eller tungt fra dit liv. Læg mærke til hvad der sker i kroppen og i følelserne. Der er ikke noget der skal ændres. Du skal bare observere.
Sænk derefter højre arm og løft venstre arm i cirka 30 sekunder. Skift nu dit fokus til en god oplevelse. Det kan være et minde, et menneske, et øjeblik eller noget der gav dig glæde. Mærk hvad der sker i kroppen når fokus ændrer sig.
Efter øvelsen reflekterer du stille over forskellen.
Hvad mærkede du i kroppen.
Hvad skete der med dine følelser.
Hvad fyldte mest i dit sind.
Til sidst skriver du tre smukke ting ned som du oplevede mens du havde fokus på det positive.
Vigtig pointe
Tanker er ikke farlige i sig selv.
Det er den betydning og opmærksomhed du giver dem der afgør hvordan kroppen reagerer.
Når du lærer at flytte dit fokus, lærer du også at berolige dit nervesystem og skabe mere ro, klarhed og tillid til dig selv.
Denne opgave kan gentages igen og igen og bruges som et mentalt værktøj i hverdagen når tankerne låser sig fast eller livet føles tungt.