Denne kontrakt gælder for alle kunder (herefter “Klienten”), der køber ydelser, forløb, programmer eller coaching hos mental-energi
Virksomheden arbejder for at hjælpe mennesker ud af psykisk vold, følelsesmæssig afhængighed, selvkritik, tankemylder, lavt selvværd og indre uro gennem struktureret mental træning, bevidsthed og unikke metoder. Klienten ønsker at opnå større indre ro, styrke, selvrespekt, klarhed, grænsesætning, selvstændighed og mental stabilitet samt bryde mønstre, der har fastholdt Klienten i psykisk belastende relationer.
Parterne er enige om følgende.
Virksomheden leverer coaching, undervisning og mental træning til støtte for Klientens personlige udvikling og proces ud af psykisk vold.
Dette inkluderer blandt andet:
Online undervisningsmoduler
Mentale øvelser og arbejdsopgaver
Unikke metoder og mentale værktøjer udviklet af Virksomheden
Strukturmodeller (FOHT, AFTA, TID, De 4 elementer m.fl.)
Lydfiler og guidede mentale processer
Live sessioner individuelt og eller i gruppe
Skriftlig refleksion og integrationsopgaver
Disse metoder og modeller er Virksomhedens immaterielle ejendom.
Priser fremgår af salgssider, bookingsider eller individuelle tilbud. I særlige tilfælde kan Virksomheden tilbyde ratebetaling. Såfremt den aftalte betalingsplan ikke overholdes, forfalder restbeløbet med øjeblikkelig virkning.
Efter opstart er der ingen fortrydelses- eller refunderingsmulighed.
Klienten er selv ansvarlig for sin indsats, implementering og anvendelse af værktøjerne.
Virksomheden giver ingen garanti for specifikke resultater.
Virksomheden kan ikke holdes ansvarlig for Klientens handlinger, beslutninger eller konsekvenser heraf.
Efter 30 dage uden kontakt fra Klienten kan Virksomheden afslutte samarbejdet. I dette tilfælde forfalder samtlige resterende betalinger straks til fuld indfrielse.
Forløb løber i den periode, der er angivet ved køb.
Forløb kan ikke pauses, udskydes eller overdrages.
Virksomheden garanterer levering af det aftalte indhold og adgang til materialer og sessioner.
Der gives ingen resultatgaranti.
Alt materiale er ophavsretligt beskyttet.
Materiale må ikke kopieres, deles, videresælges eller anvendes kommercielt uden skriftlig tilladelse.
Klienten giver tilladelse til, at Virksomheden må anvende anonymiseret feedback og udtalelser i markedsføring.
Virksomheden kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, følgeskader eller tabt fortjeneste.
Enhver tvist afgøres ved Københavns Byret som værneting.
Ved køb, tilmelding eller brug af Virksomhedens ydelser bekræfter Klienten, at disse handelsbetingelser er læst, forstået og accepteret.
Aftalen er juridisk bindende uden fysisk underskrift.
(gælder som en del af handelsbetingelserne)
Vi overholder gældende regler om fortrolighed og beskytter klienters privatliv.
Vi formidler konkrete unikke metoder. Fokus er på at støtte klienter i at skabe bevægelse fremad, ikke at genbearbejde fortiden.
Vi undgår interessekonflikter og udnytter ikke viden fra klientforhold til egen fordel. Private forhold holdes adskilt fra arbejdet.
Vi indgår ikke i personlige eller økonomiske relationer med klienter, så længe et aktivt klientforhold eksisterer.
Vi udtaler os ikke om klienters tro, køn, religion eller politiske holdninger. Vi møder klienter neutralt og respektfuldt. Vi anvender ikke nedladende sprog eller fordømmende humor.
Vi blander os ikke i klienters medicinering eller valg af andre behandlingsformer og respekterer deres beslutninger.
Venlig hilsen
Lenore Holm
Ekspert i psykisk vold og udvikler unikke metoder til at omprogrammere hjernen
Mental-energi