Denne del handler om den indre stemme, der ikke opstod ud af ingenting.

Jeg voksede op med en indre stemme, der hele tiden sagde, at jeg skulle passe på, hvad jeg sagde.
Ikke fordi jeg var forkert, men fordi jeg lærte, at stilhed var sikrere end at fylde.

Jeg fik direkte at vide, at hvis jeg ikke havde noget fornuftigt at sige, skulle jeg holde min mund.
Den sætning bar jeg i mig i mange år, og den blev langsomt til en indre regel for, hvordan jeg måtte være i verden.

Samtidig lærte jeg noget andet
At nutiden er der, hvor livet faktisk sker
Fortiden kan larme i hovedet
Men den sker ikke lige nu

Det er i nutiden, valg bliver taget
Og alligevel er det svært at være der, når man har oplevet psykisk vold

Når man har levet med psykisk vold, lever man sjældent i nuet
Man hælder enten tilbage i fortiden eller frem i bekymringer
Hjernen forsøger hele tiden at forudse, beskytte og undgå gentagelser

Jeg levede i 46 år med usynlig psykisk vold
Ord, blikke og kritik, der langsomt nedbrød min energi og mit selvværd
Det påvirkede hele mit liv
Indtil jeg en dag valgte at beskytte mig selv ved at træde væk

Det var først dér, jeg forstod noget afgørende
At deres ord ikke handlede om mig
De afspejlede deres egne problemer
Og den erkendelse ændrede mit liv

Alligevel fortsatte den indre stemme længe efter
En stemme fra fortiden, der fik mig til at tvivle på mig selv
Også i de øjeblikke, hvor jeg faktisk havde det godt

Psykisk vold lever videre som et indre ekko
Og i mange år troede jeg, at den stemme var sandheden

Men jeg lærte, at den ikke var mig
Den var et resultat af det, jeg havde været udsat for

Derfor oplever mange, at de ikke kan slappe af
At de ikke kan mærke sig selv
At ro føles utilgængelig
At energien forsvinder
At selvværdet smuldrer
Og at kontrollen over livet langsomt glider væk

Nutiden er det eneste sted, der faktisk er sikkert
Det eneste sted, hvor ro kan opstå
Og det eneste sted, hvor noget nyt kan begynde

Og jeg siger det her med respekt
Det var aldrig dig, der var forkert
Du blev formet af noget, der ikke var kærligt

Og det kan man godt bryde fri af