I denne video arbejder du med at flytte fokus fra hovedet og ned i kroppen, når du bliver trigget i relationer. Du lærer ikke at undertrykke dine reaktioner, men at skabe et lille, men afgørende mellemrum mellem trigger og respons.
Du starter med at lande i kroppen. Mærke fødderne mod gulvet. Mærke stolen, der bærer dig. Trække vejret langsomt og minde dig selv om, at du er her, og at du er i sikkerhed. Det er ikke en flugt fra situationen, men en måde at berolige nervesystemet på.
Herefter introduceres din øvelse. Du vælger én konkret samtale i den kommende uge, hvor du ofte bliver ramt eller aktiveret. Målet er ikke at gøre noget perfekt, men at opdage øjeblikket, hvor kroppen reagerer.
Når du mærker triggeren, bruger du pause-sætningen. Du siger den højt eller indeni, og giver dig selv lov til at stoppe op. Pausen er ikke svaghed. Den er styrke. Den giver dig mulighed for at vælge, i stedet for at reagere automatisk.
Herefter vælger du et moderent svar. Ikke et forsvar. Ikke en forklaring. Men et svar fra din voksne del. Et svar, der ikke skal kontrollere den anden, men tage vare på dig selv.
Videoen minder dig om det vigtigste. Du skal ikke kæmpe mod din hjerne. Du skal ikke presse dig selv. Du skal igen og igen vise dit system, at der ikke er fare. At du kan være i kontakt uden at være på vagt.
Til sidst samles øvelsen i en relationel træning. Én samtale ad gangen. Én ny vane ad gangen. Det er sådan hjernen lærer noget nyt.
Du behøver ikke leve resten af dit liv på vagt.
Det kan trænes væk.
Og du fortjener den ro, der kommer, når kroppen begynder at føle sig tryg igen.