Video 5

Denne del handler om tid, men ikke som kalender og ure.
Den handler om, hvordan hjernen oplever fortid, nutid og fremtid – og hvorfor det ofte føles, som om de flyder sammen.

Mange af os har lært at tro, at vi bare skal tage os sammen.
At det handler om viljestyrke.
Men sandheden er, at det sjældent er styrke, der mangler.
Det er mønstre, der gentager sig – og mønstre kan ændres.

Hjernen lever ikke i fortiden.
Men den kan reagere, som om du gør.
Gamle oplevelser kan føles aktuelle, selv når de er mange år gamle.
Det er ikke fordi, du er svag – det er fordi hjernen ikke skelner mellem dengang og nu.

Fremtiden er heller ikke noget, der bare sker.
Den skabes i det øjeblik, du begynder at styre dine tanker i dag.
Du er ikke bagud.
Du er i gang.

For mange, der har levet med psykisk pres eller vold, kan fremtiden hurtigt føles som et mentalt mareridt.
Ikke fordi der mangler drømme – men fordi frygten har fået lov til at styre billederne.
Bekymringer bliver som skygger, der løber foran dig og hvisker
Hvad nu hvis det sker igen
Hvad nu hvis jeg ikke kan
Hvad nu hvis jeg ikke er god nok

De billeder føles virkelige.
Men de er ikke skabt af sandhed.
De er skabt af gamle sår.

Hjernen forsøger at beskytte dig, men ender ofte med at holde dig fast.
Den husker ikke tid.
Den kender ikke forskel på fortid, nutid og fremtid.
Den kan ikke altid skelne mellem fantasi og virkelighed.
Der er kun et øjeblik imellem de tre tidszoner i hjernen – omkring 0,1 sekund.

Jeg kender selv de tre tidszoner indefra.
Hver gang jeg forsøgte at ændre noget, ramte jeg gamle overbevisninger om ikke at kunne.
De blev mit indre forsvar mod mig selv.

Men det kan ændres.
Når du begynder at forstå, hvordan hjernen arbejder med tid, mister tankerne noget af deres magt.
Det starter ikke stort.
Det starter ærligt.

Og når du stopper med at lade tankerne bestemme, kan et liv begynde at ændre sig hurtigere, end du tror.